Your address will show here +12 34 56 78

Kunne du tænke dig at prøve disc golf?

Det er meget nemt at komme i gang med disc golf. Alt du skal bruge er en disc eller to og beklædning, der passer til vejret. Banen er altid åben og det koster ikke noget at benytte den. Hvis du gerne vil lidt mere end bare selv at tage ud og spille, så tilbyder Aalborg Dinosaurs forskellige muligheder, som du kan få info om på denne side.

Polterabend

Hvis I har lyst til at gøre noget nyt og anderledes på jeres polterabend, så kan disc golf være et rigtig godt bud. Banen ligger i en offentlig park, og der er derfor ingen specielle regler for etikette. Der findes flere spilvariationer, som kan gøre konkurrencen endnu sjovere, og så skader det jo ikke, at det er tilladt at have drikkevarer med rundt. I kommer med godt humør, og det I eventuelt vil spise og drikke. Vi kommer med en instruktør der også har godt humør og medbringer alt det I skal bruge til disc golf.

Firmaevent

Dét der gør disc golf til en god aktivitet til et firmaevent er, at alle kan være med, og i de fleste tilfælde er alle nybegyndere, hvilket fører til mange sjove episoder og en sund konkurrence. Eventet kan bruges som teambuilding og kan være med til at fremme samarbejdet og sammenholdet på arbejdspladsen. Hvordan firmaeventet skal forløbe er fuldstændig op til jer. Vi stiller med en eller flere instruktører og alt udstyr man skal bruge til disc golf. Typisk giver vi en kort instruktion og så spilles der en runde.

Instruktion

Vi kan skræddersy en instruktion eller workshop til jer, hvad enten i er nybegyndere som gerne vil lære de helt basale kast, eller at I er øvede, og vil forbedre jeres spil. En instruktion afsluttes som regel med en runde, hvor instruktøren følger med rundt for at give gode råd, eller hvis I er øvet, gerne vil forbedre specifikke dele af jeres spil. Vi stiller selvfølgelig med alt udstyr.

Leje discs

Du kan leje en taske af klubben med discs for op til 30 personer, som du kan benytte dig af hele dagen. Tasken skal blot afhentes og afleveres på en adresse nær banen. Se forespørgsel længere ned på siden

Forespørgsel / Prisberegner

Nedenfor kan du taste dine ønsker og med det samme se, hvad prisen på din forespørgsel bliver. Når du sender din forespørgsel forpligter du dig ikke til noget. Der sendes blot en mail med dine indtastninger til klubbens formand, som hurtigst muligt svarer dig, og derefter fortsætter I dialogen via mail.
0
Valg af antal er ikke bindende.
En disc til 1.-3. plads. 350kr
Priskr

Spil sammen med klubben

Hvis du gerne vil finde ud af, om disc golf er noget for dig, bør du komme et smut forbi til vores ugentlige mandagshygge (se under klubaktiviteter). Her samles klubmedlemmerne til den ugentlige match. Uanset om du er helt ny i sporten, eller om du allerede har spillet en del, så vil nogle af klubbens rutinerede spillere hjælpe dig godt videre. Hvis du ikke har noget at kaste med, så låner du bare af os!
  • Text Hover
  • Text Hover
  • Text Hover

Lej klubtasken eller køb egne discs

Du kan leje en taske af klubben med discs for op til 30 personer, som du kan benytte dig af hele dagen. Tasken skal blot afhentes og afleveres på en adresse nær banen. Hvis du vil købe dine egne discs, så anbefaler vi at købe discs hos discimport.dk, som tilbyder et bredt udvalg af alt disc golf udstyr, yder en god service og har kort leveringstid. Har du et mere akut behov for at købe discs, kan du kontakte Discimport Aalborg, som administreres af klubbens formand (benyt kontaktskema på siden), der har et mindre udvalg af discs, men kan levere fra dag til dag.
Priskr
  • Text Hover
  • Text Hover
  • Text Hover