Nyheder
2
februar 2019
2019 Sæsonen
22
oktober 2018
Klubmesterskab 2018
2
februar 2018
2018 Sæsonen
8
oktober 2017
Klubmesterskab 2017
1
februar 2017
2017 Sæsonen
SØG
SHOP
  • Your Cart Is Empty!
Your address will show here +12 34 56 78

Referater fra tidligere og kommende sæsoner

Sæsonen 2019

Den forgangne sæson var vores hidtil bedste efter min mening. Der var ikke bare flere medlemmer end nogensinde før, men de var også mere aktive. Jeg mødte folk i parken, som bor i området, der sagde, at det var helt fantastisk med al den aktivitet der var i parken. De havde virkeligt lagt mærke til os, og var glade for, at parken blev brugt så flittigt. Det var virkeligt dejligt at høre.

Ud over at aktiviteten på banen var større end nogensinde, så var det noget andet der nåede nye højder i løbet af 2018 i Dinosaurs, og det var medlemmernes engagement i den praktiske del af klubaktiviteterne. Både med hensyn til forplejning, scorekeeping, banepleje og træning/instruktion, så var det nogen der tog ansvaret for opgaverne, og de ownede dem! Det synes jeg i hvert fald. Jeg vil ikke nævne nogen navne her, for I ved hvem I er allesammen, og jeg er dybt taknemmelig for, at I tager ejerskab og skubber mig til side. Det er sundt for klubben, så bliv endeligt ved med det.

Det fører mig frem til, hvad der står på plakaten i 2019. Det er ikke så lidt, men hvis vi kan løfte i flok, så kommer det både til at blive nemt og super godt alt sammen. Jeg vil i løbet af februar lave en plan med nogle af de ansvarsområder, der er forbundet med årets begivenheder. Mit håb er så, at finde nogen, der har mod på, at tage ansvaret for enkelte opgaver, og så følgende sætte et crew sammen efter eget valg til at løse opgaverne.

Her er i hvert lidt omkring, hvad sæsonen 2019 kommer til at byde på i Aalborg Dinosaurs.

Ny bane

Som du nok allerede har bemærket, er der begyndt at poppe nogle nye flotte kurve op ad jorden i stedet for de gamle kurve. Det er et projekt, der startede i 2017, og nu er begyndt at blive realiseret. Det er vores plan, at den nye bane skal stå færdig med kurve og kunstgræs teesteder i løbet af 2019.

Masser af banepleje

Jeg håber, du har samme oplevelse som mig, når du spiller på banen: Det er bare mere nice, at kaste, når banen står skarpt. Hvis du har det, så skal du vide, at den følelse kun bliver forstærket, hvis man selv har været med til at gøre den skarp. Vi kommer i 2019 til at afholde masser af arbejdsdage, hvor alle er velkommen til at deltage, Der er ingen forventninger, og det skal være af egen fri vilje, men du skulle overveje det, for vi hygger os faktisk gevaldigt, når vi er derude.

Mandagshygge

Til marts starter vi stille og roligt op med den ugentlige match, hvor vi mødes og spiller en runde sammen. Vi spiller med handicap, så dagens vinder er den spiller, der har spillet bedst i forhold til sit vanlige niveau. Sidste år var vi 20-25 stykker til hver match. Det snit skal vi slå i år!

Træning

De sidste par sæsoner er der af forskellige spillere blevet arrangeret fællestræning, hvor der har været fokus på specifikke kast eller spilsituationer, som deltagerne så har kunne hjælpe hinanden med at finpudse. Ud fra den feedback, jeg har fået, så har deltagerne fået stort udbytte ud af træningerne, og derfor vil jeg se på, hvordan vi kan satse endnu mere på det i 2019.

Jysk Vintertour

Til marts har vi årets første turnering, hvor der afholdes sidste afdeling af Jysk Vintertour. Touren arrangeres af ÆDGK fra Haderslev, og de har fået lavet et format, som er meget afslappende og begyndervenligt, så hvis ikke du har prøvet turnering før, er dette et godt sted at begynde.

Påskegolf

Det er efterhånden blevet en tradition, at vi afholder Påskepargolf turnering, så det gør vi selvfølgeligt også i år.

‘VAHM’ (sommeredition)

Hen over vinteren arrangerede Jacob T en turnering med et super fedt turneringsformat. Spørg i klubben, hvis du ikke ved hvad det er. Det var en stor succes, og jeg tror han vil gentage successen i en sommerversion.

Aalborg Open

Aalborg er med på Danish Tour, som har fået en ‘revival’ på grund af en flok initiativrige discgolfere ude i landet. Sidste år var Aalborg Open (selv uden Danish Tour) en stor succes, og vi lavede nogle tiltag, som var spot on. Dem vil vi gentage og forbedre. Med det engagement der var sidste år fra flere af klubbens medlemmer og den nye bane, så har jeg kæmpe forventinger til Aalborg Open 2019. Det bliver stort.

Klubmesterskab

Apropos stort, så tror jeg der var bred enighed om, at sidste års klubmesterskab var helt specielt. Der blev virkeligt fyret op under alle kedlerne, og alle osede af god energi. Vi kommer forhåbentligt til at gentage successen i år. Der bliver i hvert fald ikke fyret mindre op end sidste år.

God vind
Kristian
  • Text Hover

Sæsonen 2018

Der sket så meget det seneste år og der er udsigter til at der kommer til at ske endnu mere i denne sæson, så jeg ved næsten ikke hvor jeg skal starte…..men jeg giver det da et skud.

Sæsonen 2017

Som proklameret i sidste års sæson skriv, så blev 2017 en rigtig god sæson for Aalborg Dinosaurs. Den robuste kerne af spillere, som blev skabt i løbet af 2016, holdte fast i 2017 og faktisk blev den kun større i løbet af året. Vi havde rekordstort deltager antal i mandagsmatch og hen over sommeren var det kotume, at vi var 20+ spillere hver gang. Vi sluttede sæsonen med 38 betalende medlemmer!

En af grundene til dette er uden tvivl indførslen af DiscLink handicap systemet, som er skabt og udviklet af Steffen og William. Det skal de selvfølglig have kæmpe tak for, men er del af takken
for systemets succes skal også gå til alle jer medlemmer, for at tage så godt imod det og bruge det flittigt. Handicapsystemet har utvivlsomt gjort det sjovere at deltage i mandagsmatch, som helt ny, og om dét er årsagen til, at vi har set så mange nye ansigter i løbet af året, ved jeg ikke helt. Jeg tror måske mere det er fordi vi bare oser af god energi, når vi samles. Det er denne energi, jeg
glæder mig til at komme op til om mandagen, i højere grad end det er at spille.

Ud over mange nye, så bød 2017 også på opblomstringen af nye talenter. En enkelt spiller der for alvor rykkede i niveau var H.C., som har haft en opadgående kurve i lang tid, og nu er fast mand fra hvid tee – og endda er in contention blandt os gamle ræve. H.C. blev velfortjent valgt til årets spiller ved klubmesterskaberne.

Apropos klubmesterskaber, så var det ikke overraskende med rekordstort deltagerantal. 27 spillere stod klar til start, hvilket er 9 flere end den tidligere rekord. Thomas Rasmussen blev (som forventet) årets klubmester, men det var ikke uden kamp med Peter Sonne, som var et enkelt put fra at snuppe sejren. På dagen blev der ud over kåringen af H.C. også kåret to ”årets dino” og det var Steffen og William for deres fantastiske arbejde bag kulisserne.

Rundt til landets turneringer var Dinosaurs for det meste stærkt repræsenteret, og selvfølgelig var det i klubtøjet. Vi får store props fra andre spillere for at checke så godt ud.

Resultatmæssigt, så var det uden sammenligning det bedste år set med Dino briller. Det blev i alt til 6 turneringssejre og 17 top 3 placeringer. Det er sku stærkt!

Open:
  • Thomas Rasmussen var flere gange lige ved og næsten, men det blev desværre ikke til nogen sejre. Det blev derimod til en 2. plads, to 3. pladser, hvilket jeg synes er flot, men som Thomas nok ikke er tilfreds med!
  • Undertegnede havde for en gangs skyld en turnering, hvor spillet fungerede hele vejen, og det første til en 3. plads i Aalborg Open. Flot, Kristian! 

Master: 
  • Jakob T viste Dino flaget fra den bedste side med sejr i Gram og Valby, samt en 2. plads i Aalborg. Når det kører for Jakob, så er han klart blandt de bedste masterspillere i landet.
     
Grand Master: 
  • Vores eneste grand master, Martin Vennevold, var ikke voldsomt aktiv i de danske turneringer, men han slog til når han var. Til DM i Tilst holdte han sammen på det, og tog en flot 2. plads. Det samme gjorde han i Aalborg. 

Women: 
  • Det længe ventede comeback fra alle tiders bedste dame spiller, Lena Brammer, kom til DM i Tilst. Selv om hun måtte se sig slået af en stærkt spillende Lydie, så blev det til en flot 2. plads. Vi håber selvfølgelig Lena finder mere tid til at kaste discs i fremtiden. 

AM Advanced: 
  • I 2017 stillede vores up and coming talenter stadig op i AM Intermediate, men i vores egen turnering i Aalborg fik jeg overtalt HC til at stille op i AM Advanced, og han kvitterede med at vinde hele lortet. Vildt godt gået!

AM Intermediate: 
  • HC sparkede sæsonen i gang med at vinde i Mølleparken, Taastrup. Bum! 
  • I Mølleparken var det ikke kun HC der var godt kørende for Martin Amadeus tog 2. pladsen.
  • Det blev også til en 2. plads i Tilst, hvorefter Martin snuppede sejren på hjemmebane i Aalborg. 
  • Den tredje Dino turneringssejr i AM2 kom i hus da Tage Miller vandt i Tilst. Derudover fik han en 2. plads i Aalborg. 

Helt fantastisk sæson for os rent resultatmæssigt, men jeg er sikker på, det er en naturlig
konsekvens af, at vi har nogle gutter der spiller og træner meget flittigt. Hele året rundt. Jeg er
spændt på at se, hvad vi kan drive det til i 2018. Jeg har i hvert fald en helt klar fornemmelse af,
at vi kommer ud og deltager i masser af turneringer.

Sæsonen 2018

For mange af os er den helt store event i 2018 arbejdet med at designe en ny bane i Bundgårdsparken og forhåbentligt realisere den, inden året er omme. Hvornår vi tager det første spadestik vides ikke, men der arbejdes i hvert fald flittigt på sagen. Allerede nu har vi, som I nok har set fået åbnet op i skovene, så vi nu er en bane med skovhuller. Til at koordinere banedesignet har vi nedsat et baneudvalg bestående af Daniel Lükkien, Jakob T, Thomas Rasmussen, Steffen og mig selv. Vi vil sammen sørge for, at banen bliver spitzenklasse, og det eneste vi forventer af jer, er at I er klar med knofedt, når vi når til at der skal lægges noget i jorden. I vil løbende blive opdateret på udviklingen.

2018 bliver også et spændende år med hensyn til aktiviteten til de ugentlige matches og træning. Sidste år var den bedre end nogensinde, og jeg har ikke grund til at tro andet, end at dén udvikling fortsætter. Jeg håber i hvert fald, I vil blive ved med at møde op, og tage jeres venner og bekendte med. Turneringsmæssigt har jeg også store forventninger til sæsonen. Godt nok bliver der ikke nogen DDGU tour, men det betyder ikke, at der ikke bliver nogen turneringer. Tværtimod. Der er allerede planlagt en lang række turneringer i hele landet. Vi vil sørge for, at poste på Facebook, når der er noget under opsejling. I første omgang skal du overveje, at deltage i Momhøje d. 29. marts (der er linket til begivenheden tidligere i gruppen) og selvfølgelig vores egen turnering d. 7.-8. april. (også links i gruppen).

I løbet af året kører vi selvfølgelig videre med mandagsmatch, som allerede er i gang. Derudover kører vi egen i år med træning en hverdagsaften hver uge. Den specifikke ugedag er endnu ikke fastlagt. Mon ikke der også bliver arrangeret noget mere eller mindre fast søndagshygge. Der bliver uanset hvad rig mulighed for at komme ud og spille med de andre dinoer.
Jeg håber og tror, det bliver en fantastisk sæson.

God vind
Kristian
  • Text Hover