Årets klubmesterskab er veloverstået, og det er med stort tryk på “vel”.
Efter min mening, så var det det bedste klubarrangement til dato. Stemningen og engagementet fra medlemmerne var i top, og vejret var tæt på perfekt. Vi startede dagen med en gang lækker morgenmad, som var arrangeret af ‘Team forplejning’, der består af Lena og Sabine. Faktisk så var teamet i lørdags noget større, idet utroligt mange strømmede til for at hjælpe i køkkenet hele dagen. Resultatet var, at der aldrig manglede noget, og at ingen led overlast. Helt perfekt!
Efter morgenmad varmede vi op med en runde pargolf, som kørte efter et nyt koncept kaldet “Texas Scramble” (det skal læses som Kasper Lindblad Nielsen sagde det i lørdags). Efter min opfattelse var det en kæmpe succes, og allerede under runden, hørte jeg nogen tale om, at det ville være fedt at afholde en hel turnering efter det format. Det kommer til at ske, tror jeg. Texas Scramble blev vundet af Sabine Jensen Jåtog, Daniel Høegh og mig selv efter hvad jeg vil beskrive som en nærmest perfekt taktisk udførsel af en Texas Scramble runde!
Efter lidt overdådig frokost spillede vi første runde af mesterskaberne, som var en 19 hullers runde der inkluderede banens nye skovhuller. Som forventet blev skovhullerne nøglen til den gode runde. Der var ingen der klarede sig helt problemfrit gennem banen i 1. runde, og det første til en tæt top 5 både i hvid og gul række, hvor 2 kast skilte #1 og #5 i begge rækker. Efter en solid frokost bestående af rugbrød med smørrebrødsjomfru-værdigt pålæg var vi klar til finalen, som var en 12 hullers runde, der inkluderede nogen af banenes sværeste huller. Fra gul tee stod Lena, William og Michael helt lige inden finale. Det blev en tæt kamp, hvor det bølgede frem og tilbage, og meget overraskende (men mega fedt) så viste det sig, at Enok også havde blandet sig i topstriden. Han satte stille og roligt en solid runde med 2 birdies og 3 boogie sammen nede på chase card. Det var
dog ikke nok til at modstå Lenas bundsolide spil, som endte med 2 over par samlet, hvilket var nok til at tage titlen som klubmester 2018 fra gul. William blev 2’er og Enok blev 3’er.
Fra hvid tee havde forhåndsfarvoritterne Jacob og Thomas lagt sig i spidsen efter 1. runde med begge 2 under par. Men de var ikke så langt foran, som man kunne have forventet. Heimir, HC og jeg selv lå i hælene på dem med runder i par. Heimir kom med på leadcard, og HC og jeg smuttede ned på chase og hyggede os med Claes, som lå yderligere et kast efter. Uden at vide, hvad der foregik på leadcard, så fik jeg startet en monster runde, hvor jeg lå -4 efter 8 huller, men inden drømmen for alvor begyndte at blomstre, så rendte jeg ind i træerne på hul X2, og gik derfra med en triple boogie. Jeg endte med en runde i -2, og med dén tanke, at jeg måske havde haft en chance, hvis ikke det havde været for den 7’er. Finalen var sat op, så vi andre var færdige lidt før, og leadcards derfor havde lidt af en crowd til sidst. Der var god stemning i crowden, men desværre fik de ikke den flotte afslutning, de havde ventet på fra hvid. Alle tre kiksede lidt deres indspil, og blev nød til at scramble fra noget tæt krat og indkassere en boogie.
Da runden var slut var der ingen der vidste, hvem der havde vundet, og vi aftalte, at det skulle offentliggøres via Williams geniale scoretastning. Han havde til lejligheden sat et dokument op, således at han kunne taste alle scores, mens vi andre kunne sidde med en øl og følge med i stillingens udvikling gennem runden. Der var ‘satme god stemning’, så helt sikkert et koncept vi skal køre videre med. Under runden fra hvid bølgede føringen lidt frem og tilbage, men i sidste ende var der et kast der skilte Jacob og jeg selv,
og meget uventet (i hvert fald for mig) var det mig, der trak det længste strå. Tak til William for scoretasnings-setup’et og tak til alle jer andre for den jubel der brød ud, da sidste score var tastet. Det var sku en speciel oplevelse.
Efter den sportslige del af dagen var afsluttet blev der åbnet op for øl, vand og ikke mindst vin. Og så kom endnu et af aftenens store højdepunkter, hvilket var aftensmaden. Lena havde medbragt Daniels (hendes mand) Sous Vide udstyr og havde hele dagen “stegt” en god gang culotte. Resultatet var uden sammenligning den bedste culotte (og måske kød generelt), jeg nogensinde har smagt. Sous Vide må og skal være på menuen igen næste år, Lena! Efter maden skulle der deles en overdådig buffet af præmier ud.
Tak til Discimport, Wilderbeest, Brammer Design og Williams mor, for at vi havde så mange fine præmier. Det var en ren luksus opgave, at skulle fordele dem.
Ud over præmierne for præstationerne ved turneringen, så blev
Thomas valgt til årets spiller for sine flotte resultater i både ind- og udland gennem sæsonen. Derudover blev
Daniel L og Tage valgt til årets Dinosaurs. Tage fik titlen for sin kæmpe indsats med at afholde utallige instruktioner, som både har givet penge i klubkassen og gjort god reklame for både klubben og disc golf i Aalborg. Daniel fik titlen for en helt utrolig stor indsats hele året med at ‘nusse pusse’ banen. Specielt på de nye huller har Daniels indsats været uvurderlig i forhold til, at de nu står spilklare.
Præmieoverrækkelsen sluttede med, at klubbens formand blev hædret for sin indsats for klubben gennem årene med nogle meget bevægende ord og en flot gave, som klubbens medlemmer havde samlet ind til. Jeg skulle hilse fra formanden og sige, at det var et meget følelsesladet øjeblik for ham, og selv om det er nok, at se så mange glade ansigter spille disc golf uge efter uge, så bliver denne ekstra gestus særdeles værdsat. Den er allerede kommet op at hænge i stuen, som I kan se på billedet. Tak! Resten af aftenen var der fri leg, og den bød blandt andet på Wii discgolf, bordtennis, nat putte konkurrencer og selvfølgelig rigelige mængder alkohol og følgende god stemning.
Kæmpe stort tak for en uforglemmelig dag til alle jer der var med, og specielt tak til alle jer der tog jer så godt af de forskellige praktiske opgaver hele dagen. Jeg glæder mig allerede til næste års klubmesterskab.
Mvh Formanden
