Aalborg Dinosaurs Disc Golf
Disc golf er en af de hurtigst voksende sportsgrene på verdensplan, og Aalborg Dinosaurs er med helt fremme i forreste række i Danmark. Vi har én af de bedste baner og er én af de mest aktive klubber i landet. Banen i Bundgårdsparken består af 20 huller med masser af træer, buske og bakker samt svære kurvplaceringer. Vi er super glade for, at du har valgt at kigge forbi vores hjemmeside, og måske endda vil overveje at prøve disc golf.
Hvad er disc golf?
Disc golf spilles stort set med de samme regler som golf, men i stedet for at slå en bold i et hul med en kølle, så skal man kaste en disc i en hævet kurv. Teknik er afgørende, så fysisk form, alder og køn er ikke afgørende for, om man er en god spiller eller ej. Forvirret? Ja? Så klik på knappen nedenfor og bliv lidt klogere.
Prøv disc golf
Hvis du vil lidt mere end bare selv at tage ud og spille, så tilbyder Aalborg Dinosaurs forskellige muligheder, så som firmaevent, polterabend, instruktioner/workshop eller udleje af discs. Vi har efterhånden meget erfaring med at arrangere flere forskellige arrangementer, og vi vil rigtig gerne give jer oplevelsen af, hvor sjovt det er at spille disc golf.
Polterabend
Fra 800kr
Firmaevent
Fra 800kr
Instruktion
Fra 800kr
Lej discs
Fra 350kr
Klubaktiviteter
Klubbens engagement, aktivitet og medlemmer har været stødt stigende de sidste år, og vi forventer, at denne trend vil fortsætte. Klubaktiviteten har grobund i faste ugentlige såvel som årlige aktiviteter, hvor de vigtigste begivenheder i tilfældig rækkefølge er; mandagshygge, klubmesterskab og Aalborg Open.
Bliv medlem af klubben
Et medlemsskab af Aalborg Dinosaurs forpligter dig til lige præcis ingenting, men du får til gengæld en masse. Ud over 20% rabat hos én af landets førende forhandlere - Discimport - så åbner medlemskabet døren op til et stærkt fællesskab, og du får en gylden mulighed for at dygtiggøre dig i en ny og spændende sportsgren. Hvis du ikke har mulighed for at spille så tit eller bare har lyst til at støtte klubben, så kan du også blive støttemedlem her.